Om mig

Mit navn er Pianora Klinte (tidligere: Pia Heinricy) og jeg driver Fodklinikken PH fra mit hjem i Strøby Egede.Pia Heinricy Fodklinikken PH

I 1997 blev jeg færdig som Zoneterapeut fra FDZ skolen i Køge og i 2002 som ALT-terapeut fra Stanley Rosenberg Institut. Derudover er jeg healer, Stressless Massage terapeut og har kurser i bindevæv- og afspændingsmassage.

I 2020 har jeg – hos Susanne Løfgren – suppleret med One Point Relexology (holistisk zoneterapi) samt Bach Blomster-remedier trin 1+2.

Min tilgang er holistisk. Hos mine klienter ser jeg ofte en sammenhæng mellem symptomer og følelser (eller hændelser i klientens liv).  Ofte foregår behandlingen helt i stilhed, andre gange åbnes for samtale. Mine behandlinger er altid blide og meget afspændende.

Min erfaring er, at det ikke skal gøre ondt, da det får kroppen til, at trække sig sammen /spænde op.

I foråret 2024 blev jeg Astrolog og i maj 2025 blev jeg færdig med overbygningen som Esoterisk astrolog (Sjæls-astrolog). Jeg tilbyder primært samtaler/læsninger online via Zoom.

Ud over at tilbyde fysiske behandlinger og astrologiske læsninger –  afholder jeg workshops for mine fodterapeut-kollegaer i fod-og underben massage.

Efter mange år i den Finansielle sektor valgte jeg i 2013 at opsige mit job, for at følge mit hjerte – at arbejde med mennesker, krop og sundhed.

Jeg er uddannet fra Fodterapeutskolen i København (juli 2015), hvor jeg også har været tilknyttet som censor. Frem til udgangen af marts 2022 har jeg været statsautoriseret fodterapeut (Nu arbejder jeg som fodplejer – men har lukket for tilgang af nye klienter).
Jeg forsøger at leve sundt uden at blive fanatisk og dyrker bl.a. Pilates og Yoga. Jeg oplever, at disse motions-former – sammen med mine uddannelser – giver mig en god indsigt og forståelse for krop og bevægelse.

Jeg har selv haft store problemer med mine fødder. Jeg har dyrket en del belastende motion (løb, zumba, stepbænk) – hvilket formentlig medvirkede til, at jeg i 2012 fik Fascitis Plantaris (irritation i svangsenen) med samme symptomer som hælsporer. Det blev så smertefuldt, at jeg i en periode faktisk ikke kunne gå på mine fødder.

Når folk kommer til mig med smerter, ved jeg derfor præcis, hvor ondt det kan gøre, men også at der er hjælp at hente – specielt hvis man er indstillet på at gøre en indsats.

Efter i 1½ år at have praktiseret fod- og zoneterapi i klinikker i hhv. Faxe og Borup, samt lavet indlægssåler i Snowfun i Roskilde – har jeg siden 2017 drevet min helt egen klinik i Strøby Egede.